Langelands Golf Klub
Fyns sydligste golfanlæg, da golfbanen ligger i den sydlige del af øen Langeland og ikke så langt fra den charmerende by Humble.
Golfbanen snor sig harmonisk igennem det smukke landskab, og er en flot og velplejet golfbane, som stort set altid er spilbar og med mange flotte udsigter ud over Langelandsbæltet og også udover skoven og de åbne marker, hvor du kan følge årstidernes skiften.
Helt herned på Sydlangeland er der flere solskinstimer end gennemsnitligt i Danmark, hvor imod nedbøren tilgengæld er lavere end landsgennemsnittet.
Golfbanen er anlagt, så områdets naturlige afvanding gør, at golfbanen stort set er spilbar hele året rundt – det vil sige, at der sjældent er brug for at spille til vintergreens – og det betyder samtidigt, at golfbanens fairways er et blødt og lækkert græstæppe, og de 18 huller er spredt ud på det 54 ha store areal.
Golfbanen har et godt layout og både hul 9 og hul 18 ender helt oppe ved klubhuset, så du har mulighed for at holde en pause ved klubhuset efter hul 9.
Der er desuden også en Pay and Play bane.
Golfbanen er med sine karakteristiske langelandske bakker i stand til at give dig et varieret og udfordrende golfspil i kuperet terræn og med en del søer og bunkers. Golfbanen er designet af banearkitekt Henrik Jacobsen.
I Langelands Golf Klub er der meget sjældent lange ventetider, og bortset fra nogle få uger i højsommeren er ventetid nærmest et ukendt fænomen.
Langelands Golf Klub har øl, vin, vand eller friskbrygget kaffe – til særdeles rimelige priser, og som kan nydes på den delvist overdækkede og hyggelige terrasse.
Parkeringspladsen ligger tæt ved klubhuset, hvor også putting green og indspils green ligger, hvorimod driving range ligger et stykke væk. Fra parkeringspladsen skal du følge skiltene hen forbi nogle af hullerne på pay and play banen – så skal videre over landevejen og op ad en lille bakke, og deroppe finder du driving range, hvor boldene så til gengæld er gratis for greenfee spillere.
Her er en oversigt over golfbaner på Fyn