Blommenslyst Golfklub

fynske golfbaner blommenslyst golfklub

Blommenslyst Golfklub er beliggende vest for Odense lige ved vejen til Middelfart og ikke ret langt fra motorvejsafkørsel “Blommenslyst”, og det er meget nemt at finde frem til golfbanen.

 

Banen er på 18 huller og med en overdækket drivingrange. Der er desuden en 9 huls bane, der er åben for “Pay og Play”

 

Banen er en let kuperet bane, hvor ca halvdelen af hullerne ligger i et lidt fladt terræn, hvorimod de andre ligger i et ret kuperet terræn. Banen er afvekslende og i flot natur og byder på varierende og spændende udfordringer. Hullerne er overvejende par 4 huller og afvekslende med lidt skov, åbne arealer, mange levende hegn og en gammel kirsebærplantage er også en del af banen, samt et par mindre små søer.

 

Banen er virkelig velplejet, og roughen er ikke for lang, så boldene er til at finde, men stadig udfordrende at spille og alt i alt et godt og velplejet anlæg og med god skiltning, så det er nemt at finde rundt og med få blinde slag. Greens er generelt i god stand og relativ jævne.

 

Der er både vandposter, bænke og toilet ude på banen.

 

En ulempe er det, at banens niende hul ikke ender i nærheden af klubhuset, så der er ikke rigtig mulighed for en pause ved klubhuset midtvejs. 18 hul ender tilgengæld lige op og ned af klubhuset, så der er kun ganske kort at gå fra 18 green og til klubhuset.

 

Der er en overdækket drivingrange og putting green tæt ved klubhus, hvorimod indspils green ligger et stykke væk.

 

Blommenslyst golfbane er billig at spille som greenfee spiller, men banen og faciliteter er gode og stemningen er meget uhøjtidelig, så det er en bane, som virkelig giver valuta for pengene.

 

Her er en oversigt over golfbaner på Fyn